Farveharmoni

Red... no blue... no...

Valg af farver er en tilbagevendende udfordring i grafisk kommunikation. Gennem farver afsender vi et budskab, og som modtager afkoder vi budskabet på et splitsekund. Farver har derfor stor betydning og betyder meget for det førstehåndsindtryk, der aldrig kan laves om. Smag og behag er som bekendt forskellig og ingen farver er bedre end andre. Men der findes farvekombinationer der er bedre end andre.

Farveteoriens Grand Old Men

Isaac Newton har haft fingerene i meget og farver slap heller ikke uden om hans nysgerrige øjne. Newton introducerede os for begrebet primær- og sekundær farver, hvor primærfarverne rød, gul og blå (RYB) kunne blandes så de frembragte alle andre farver. Som sådan var denne viden ikke ny. Leonardo da Vinci og andre malere havde allerede havde opdaget de tre primær farver og deres evne til at frembringe det fulde farve spektrum, men Newton systematiseret sin viden og fik dermed også sit navn på dette område.
RYB primær farverne blev i 1800 tallet underlagt yderligere forskning da Johann Wolfgang von Goethe udgav, hvad der senere er blevet til klassikere inden for litteratur om farver.

Farvehjul og Farverum

Hvor Newton og Goethe frembragte farvehjul for at klarlægge alle farverne i en farvecirkel er disse i dag erstattet af digitale farverum. Farverummene findes i mange afskygninger: Additive farverum som RGB-farverummene, subtraktive farverum som CMY-farverum, uniforme farverum som CIELab og CIELuv, kolorimetriske farverum såsom CIEXYZ (additivt), perceptivt korrellerende farverum såsom HSB – Hue, Saturation og Brightness.

Farvers stemningsvækkende evne

Farver har en underliggende betydning og de fleste vil sikkert nikke genkende til, at farve og farvekombinationer udsender forskellige signaler. Fra forsøg ved man, at solgul gør mennesker opstemte, rødt kan i store mængder opildne til agression og grøn har en beroligende effekt. På hjemmesiden Color in Motion er der en både underholdende og lærerrig introduktion til farvers betydning.

Design et farveskema:

Når et nyt design skal påbegyndes er mange overvejelser og centrale spørgsmål der kommer op.

Grundlæggende kan det koges ned til tre helt grundlæggende spørgsmål:

Hvad skal designet indeholde,
Hvilken form skal designet have og
Hvilken farve skal designet have.

 

Indhold er svært at svare på. Internettets over 1 mia. hjemmesider vidner om, at vi mennesker har et voldsomt behov for at kommunikere - om indholdet er lige relevant og interessant er et andet spørgsmål.

Ligeledes er form også vanskelig at finde en fællesnævner for. Hvis vi bliver inden for internettets rammer findes der et utal af forskellige måder en hjemmeside kan opbygges. Ønsker man en, to eller tre kolonner? - …eller måske fire kolonner. Skal der være header og eller footer? Dynamisk eller statisk?

Når spørgsmålet kommer til hvilken farve findes der imidlertid overordnede regler for hvordan en harmonisk farvesammensætning opbygges.

Findes der en farve at arbejde ud fra

Tit findes der allerede en keycolor at tage afsæt i. Farven kan være fra virksomhedens logo, brevpapir eller måske noget helt andet. Som oftest får man ikke bare én farve serveret men mange farver. Herfra kan man starte en dialog med virksomheden om deres kerneværdier og hvilke signaler man ønsker at kommunikere. Signalværdien for gul og rød er større end man umiddelbart skulle tro og førsthåndsindtrykket skal ikke undervurderes.

Vælg først saturation - herefter hue

Hvis der ikke findes en farve at arbejde med, begynder det store arbejde med at klarlægge virksomhedens identitet og dermed en passende farve til virksomheden. Som oftest bliver denne proces hurtigt afsluttet med en håndgribeligt besked om, at den skal være en bestemt farve ud fra en pludselig indskydelse.

Hvis man i stedet starter med at bestemme om farven skal være hårdtslående eller afdæmpet opnår man centrale og vigtige overvejelser om kontrast og signalværdien. Farver med en høj saturation er typisk foretrukket af virksomheder der konkurrer på pris, og som derfor ønsker at være meget tydelige i deres kommunikation. Omvendt kan en farve med en lav grad af saturation fremstår som en diffus farve, som vi har svært ved at navngive og tyde. En sådan farve vælges typisk af virksomheder der sælger immaterielle produkter. Spørgsmålet er hvor kraftigt farven skal kommunikeres i gadebilledet og det er fristende at skrue helt op.

Vælg Hue

Når man har lagt sig fast på saturation kan man med fordel orientere sig i virksomhedens nærmiljø. Hvilke farver benyttes af samarbejdsspartnere og konkurrenter. Findes der kutymer og traditioner i branchen, som man med rette bør overholde og efterleve. Eller kan man med fordel distancere sig fra konkurrenterne ved at vælge en anderledes farveskala. Her findes ingen retningslinier, men erfaring og en veludviklet fornemmelse for rigtigt og forkert hjælper i sagens natur. Faldgruben på dette tidspunkt er, at man ubevidst begynder, at designe ud fra personlige præference. Husk at der skal designes til målgruppen.

Som bekendt har konservative virksomheder en forkærlighed for farven blå og ønsker at udsende signaler som troværdighed, sikkerhed og køligt overblik. Banker er et typisk eksempel på blå virksomheder. Der findes dog også banker der har modet til, at skille sig ud og vælge andre farver.

Vælg lightness

Efter valg af saturation og hue mangler valget af lightness. Som oftest har man valgt en farve med medium til høj grad af saturation, for at fremstå tydeligt og klart i gadebilledet. En tommelfingerregel siger, at man med fordel kan blande ca. 10% sort i en farve og dermed opnå en mættet farve, der er tydelig uden at den er prangende. Endelig er en nedtonet farveharmoni også at foretrække, da den virker kraftigere i fuld størrelse.

Når en keycolor er bestemt

Når der er valgt en keycolor skal der egentlig ikke vælges mere - men i stedet fravælges.
Der findes flere modeller som erfaringsmæssigt har bevidst deres gangbarhed og som fremstår som harmoniske i vores øjne. Når en farvesammensætningen er valgt kan den afprøves i full screen mode i et præsentationsprogram. Her tages udgangspunkt i farven rød der er valgt som keycolor.

Monokrom farveharmoni

En monokrom farveharmoni bygger på en farve, men i forskellige grader af lightness. Farveskemaet giver et ensartet, roligt udseende - men også meget afdæmpet og uden dramatik.

Komplementær farveharmoni

Når to komplemtær farver er valgt i et farveskema skabes der dynamik og spænding. To farver der ligger så langt fra hinanden som muligt i farvecirklen må nødvendigvis skabe blikfang. Netop derfor bruges denne kombination ofte i reklamer.

Analogi farveharmoni

Et analogisk farveskema bygger på flere farver der ligger op ad hinanden i farvecirklen. Der er skabt en roligt og afslappende harmoni. Den fremstår afdæmpet og uden dramatik.

Teritære farveharmoni

Den teritære farveharmoni bygger på tre farver i farvecirklen, der ligger lige langt fra hinanden. Med det teritære farveskema kommer der dynamik og en interessant harmoni der indeholder tre vidt forskellige farver, men dog stadig i harmoni.

Splitkomplementær farveharmoni

Hvor det komplementære farveskema er anmassende og støjende kan man ved et splitkomplementære opnå både harmoni og komplementære farver i et og samme farveskema. En splitkomplementær farveharmoni er derfor ofte benyttet i grafisk design.

Kontrast farveharmoni

Her er brugt fire farver, der ligger lige langt fra hinanden i farvecirklen. Der kan skabes andre harmonier ved at lægge geometriske figurer ind i farvecirklen. Ud for figurens spidser dannes tilsammen harmoni, uanset hvilken position, figureren drejes til.

18. august 2010 : 21.21.